Akupunktur

Et nænsomt prik – og et kraftfuldt signal til kroppen om at hele og genfinde sin balance.
Når din energi flyder frit, føler du dig i balance. Men livet sætter spor og ubalancer kan opstå og vise sig som smerter, uro, træthed eller nedtrykthed.

Akupunktur er en flere tusind år gammel kinesisk behandlingsform, som hjælper kroppen med at finde vej tilbage til sit naturlige flow.

Med fine, sterile nåle stimulerer jeg bestemte punkter på kroppen og sender et blidt, men tydeligt signal til dit nerve- og energisystem: “Her må du gerne give slip. Her må du gerne hele.”

Akupunktur kan bruges til en lang række fysiske og psykiske ubalancer som spændinger, inflammationer, hormonelle forstyrrelser, fordøjelsesproblemer, stress, angst, allergier, søvnproblemer og smerter.

Behandlingen starter med en samtale, hvor du fortæller, hvad du mærker i kroppen og i livet. Jeg lytter og vurderer ud fra både dine ord, min faglige viden og min intuitive fornemmelse og placerer herefter nålene strategisk, så de understøtter netop det, du har brug for.

Du ligger med nålene i ro og fred. Mange oplever, at kroppen hurtigt falder til ro, og at tankemylder og spændinger slipper undervejs.

Er du nervøs for nålene? Det er helt normalt. Og ja – du vil kunne mærke et lille prik i huden. Men overraskende mange fortæller bagefter, at det slet ikke var slemt – og at virkningen føltes næsten med det samme: en varme, en indre ro, et slip.

”Akupunktur
kan opleves som magi.
Det er kroppen, der får lov at gøre det, den allerede ved, hvordan man gør: Hele.”

Medlem af Danske Terapeuter og R.A.B godkendt akupunktør

Mange forsikringsselskaber anerkender akupunktur som behandling i deres sundhedsforsikring. Jeg er medlem af Danske Terapeuter og er R.A.B (Registreret Alternativ Behandler) godkendt akupunktør og det betyder, at du i mange tilfælde får dækket akupunkturbehandling helt eller delvist, når du har en sundhedsforsikring.
Som R.A.B behandler kræves en række uddannelsesmæssige og faglige krav til mig som behandler. R.A.B-godkendelsen er nødvendig for at du kan få tilskud til behandlinger fra dit forsikringsselskab.

For at få dækket udgifterne til behandlingen anbefaler jeg, at du kontakter dit forsikringsselskab inden behandlingsopstart. Vilkårene kan variere i de forskellige selskaber.

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark kan du få et lille tilskud til dine akupunkturbehandlinger. Jeg indberetter direkte til Danmark.

Find evt. mere info på www.sygeforsikringen.dk og se hvor meget de yder tilskud til lige præcis din gruppe.

Det siger klienterne…

Jeg ved at jeg byder min krop det bedste jeg kan, når jeg er hos Dorthe. I øjeblikket er hun min akupunktør og sjælesørger. Jeg mærker hver gang hvordan alt inde i mig falder til ro, efter hver behandling.

Dorthe er simpelhen super dygtig, og yderst empatisk.

Jeanne

NÆRMEST ET MIRAKEL

Behandlingerne hos Dorthe er langt mere effektive end anden akupunktur behandling, jeg har kendt til – og jeg mener, at det skyldes kombinationen af zoneterapi og akupunktur, idet den første åbner for energi strømmen i meridianerne,  så nålenes påvirkning stryger lige igennem kanalerne. 

Min omgangskreds er forundret:  Efter en fuld protese knæoperation var smerterne kraftige og gangen meget besværet, men 2 x akupunktur fik mig tilbage på gåturene med hundene og i stand til at klare bilkørsel og de daglige gøremål. Så fulgte et fald, der flænsede 2 sener i skulderen, og smerterne var tilbage i fuldt flor, indtil nye nåle hurtigt satte en stopper for dem også. Lægernes varsel om, at det ville tage 9 uger, før jeg kunne bevæge armen, blev gjort til skamme, for en uge efter var jeg tilbage på klinikken, i køkkenet og i bilen. 

Det virker mirakuløst, men er helt naturligt.

Gunver Juul
Biomediciner & Psykoterapeut

Det virker! Dorthe har de vildeste kompetencer og blandt dem er akupunkturen - hendes behandlinger lindre smerten i gigtplagede led så meget at du kan sige dig fri for smerter og dermed blive fuld funktionsdygtig igen.

Lisa M

Jeg har været så heldig at lægge krop til Dorthes nåle flere gange og det er altid en spændende og dejlig oplevelse - sidst var det mod smerter og væske i mit knæ og der er øjeblikkelig bedring - jeg kan varmt anbefale Dorthes varme hænder.

Camilla