Retreat på Samos

RO, BALANCE & GOD ENERGI
- for kvinder

Ro & Fordybelse

Velkommen til en uge med fokus på dig. Hvor du kommer tilstede i din krop og dit sind.

Dit nervesystem, der blidt falder til ro til lyden af bølgerne og udsigten til blå himmel og blåt blåt hav. Sol, varme, nærvær og selvomsorg…

Vi starter hver morgen med en vandretur i den græske natur, dufter til oliventræerne, nyder solen der står op over bjerget og stiller ind på stilhed.

På stranden vækker vi langsomt kroppen, mediterer og svømmer i det friske turkise hav. I haven laver vi blid morgenyoga inden vores morgenmad.

Midt på dagen holder vi fri og du har god tid til at nyde din alenetid, slappe af, sole dig, svømme, læse, skrive og i det hele taget mærke efter hvad DU har lyst til.

Vores sene eftermiddagssession byder på mindfulness & kropsforkælelse i form af blide yogaøvelser, åndedrætsøvelser og afspændning.

Vi afslutter dagen med græsk middag.

Vi bor lige ved havet, lige over smukke strande, på et fint lille pensionat hos Flora og hendes familie. De laver lækker, sund vegatarisk græsk mad til os og vi bor i deres hyggelige maisonetter og lejligheder. Græsk charme - det er ikke luksus, men pænt, rent og helt i orden.
Værelserne og de små huse er forskellige.
2 x lejlighed til 2 personer, hver sit rum med dør imellem, hvor badeværelset deles.
2 x lille hus med dobbeltseng på 1. sal og enkelseng i stueetagen. (Mulighed for 2 eller 3 personer).
2 x enkelværelser.
Værelserne bookes efter “først til mølle” princippet :-)

Her kan du se mere :
www.loukoulos.com.gr og www.villa-flora.gr

Lækre omgivelser

Min intention er…

at forkæle dig med god energi - guide dig til ro og balance, fordybelse i din krop. For det er via kroppen og åndedrættet du finder ro’en og nærværet.
Her på Samos inviteres du til at være, at mærke og at nyde.

Mærke sandet mellem tæerne og ha’ tiden til at kigge ud over havet.

Retreat betyder "at trække sig" - en mulighed for at stoppe op og have tid til at mærke, hvordan du egentlig har det og overveje om noget skal ændres i dit liv.

Derfor er det vigtigt at du mærker efter hvor meget tid alene du har brug for og hvor meget tid du vil være sammen med de andre skønne kvinder.
Det er din rejse - det er DIG der er i fokus.

Jeg er din guide og underviser. Det er 6. gang jeg tilbyder kvinder at finde ro, balance og god energi på Samos.

Jeg uddannet psykoterapeut, akupunktør og zoneterapeut. Jeg har 27 års erfaring i at guide kvinder til fysisk og psykisk sundhed og brænder for at inspirere til mere glæde, bevægelse, fordybelse, nærvær og selvkærlighed - gerne med grin, lethed og selvironi, som følgeskab.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen 💜

Din krop vil elske det!
Dorthe’s retreat på skønne Samos er en liese for krop og sind - balsam for sjælen. Jeg fandt en utrolig dejlig ro dybt inde i mig selv, som holdt i lang tid efter jeg kom hjem. Et energiboost uden lige, nyde nuet og mærke efter, krydret med en masse alenetid. Der er skønne kropsøvelser, meditation, åndedrætsøvelser, lækker mad, et helt utroligt smukt sted med en fantastisk udsigt. Din krop vil elske det. Koble helt af og stresse ned. Ubeskrivelig ro. Kæmpe nydelse.

Dorthe er dygtig, professionel og super god til at fornemme hvad der er dit og gruppens behov. Jeg kan varmt anbefale dette retreat, det er stærkt vanedannende og jeg er nu også tilmeldt til næste retreat.

Anette

Det siger deltagerne

Min største anbefaling

En på alle måder dejlig uge på smukke Samos. Ro, fred, gode øvelser og meditation. At være tavse på morgenens gåtur samt en hel dag, gav mulighed for at se indad, at reflektere. Alt er så fint tilrettelagt.

Vi boede i smukke omgivelser med dejlig grøn mad og skønne værtsfolk, samt det salte hav, lige for fødderne.

Min største anbefaling.

Marianne

Det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv!
Jeg var virkelig meget i tvivl, om jeg skulle tage på dette retreat. Heldigvis gjorde jeg det. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Det skønneste og helt nede på “jordensted”, med dejlig bolig, den vildeste udsigt, lækker sund mad, og rare mennesker omkring mig. Jeg kunne blive ved. Dorthe herself, den mest betænksomme, sjove og søde yogavært, som gjorde alt for at opfylde alle vores forskellige behov. Yoga, akupunktur og meditation alle kan være med til. Efter få timer i dette paradis fik jeg ro i hovedet og maven. Tog jeg en masse af Dorthes råd og gode øvelser med hjem, som stadig hjælper mig i min dagligdag. Så jeg skal helt sikkert afsted igen. Tak Samos og Dorthe.

Pia

For første gang i mit liv var jeg på 1 uges retreat
på Samos arrangeret af skønne Dorthe.

Loukoulos lå det smukkeste sted med fantastiske udsigt, solopgange, jeg aldrig vil glemme og direkte adgang til det lune, salte hav.

Vi fik serveret lækker hjemmelavet mad 3 gange om dagen af Flora og hendes søde familie, og vi havde vores eget bord i skyggen med udsigt over havet.

Dorthe er den bedste! Hun havde arrangeret hele ugen med yoga, åndedrætsøvelser, meditation, tid til sig selv, forkælelse og taxature til de smukkeste steder, hvor vi det sidste sted fik fuldmåneskins-meditation. Dorthe er dygtig, professionel og helt fantastisk til at rumme os alle.

Jeg deltog med de skønneste kvinder, vi fik mange gode snakke, og jeg vil aldrig glemme denne tur.

Jeg kan varmt anbefale at deltage i dette retreat.

Kærlig hilsen fra Lis

Var max-stresset da jeg ankom !
Mere end tilfreds, vildt imponeret over dine faglige kompetancer og din evne til at favne og samle os på så kort tid - og få os sikkert i mål. Tusind tak for et dejligt ophold, kyndig vejledning og en kæmpe omsorg.

Nada

  • “Hvem kan deltage på retreatet” ?

    Alle (kvinder) kan deltage. Yoga og øvelserne i løbet af ugen, er for begyndere og let øvede. Det er en fordel at du går nogenlunde godt og kan komme op og ned fra yogamåtten forholdsvis let.

  • “Kan man deltage alene”?

    Ja, du kan sagtens rejse alene. Det kan nogen gange være en fordel at rejse alene, da du kan vælge gruppen til og fra, uden at skulle tage hensyn til en rejseveninde. Omvendt kan det også være super hyggeligt at rejse som veninder eller Mor/datter.

  • “Jeg har aldrig rejst alene med fly”?

    Der er flere der kan være lidt pressede over at skulle klare den helt alene i lufthavnen.
    Derfor er der mulighed for at mødes i lufthavnen og følges ad gennem chek in og security.

RO, BALANCE & GOD ENERGI - er tema’et for hele ugen

En typisk dejlig dag ser sådan ud:

Kl. 07.30 Morgengåtur
Kl. 08.30 Meditation og go’ morgen på stranden
Kl. 09.15 Morgenyoga i haven
Kl. 10.00 Morgenmad
Kl. 11.00 Egentid - Frokost - Egentid
Kl. 17.00 Kropsforkælelse & Afspæning
Kl. 19.30 Middag

Tirsdag holder vi fridag

  • Pris

    Kr. 9.500,-
    For ophold i delt dobbeltværelse / lejlighed, forplejning, yoga, mindfulness og meditation. Kørsel til og fra lufthavn (hvis du rejser med det anbefalede fly).

    Tillæg for enkeltværelse + kr. 1.200,-

    Fly kr. 3.492,- + 540,- for bagage

    Ialt kr. 13.532,-

    Du booker selv fly gennem Apollo. Har du brug for hjælp, står jeg naturligvis til rådighed. https:/www.apollorejser.dk/fly.

  • Hvornår

    Retreat 2025

    Datoer for maj kommer snarest
    Datoer for september kommer snarest

    Der er 10 eksklusive pladser pr. uge.

    Retreatet afholdes ved min. 6 deltagere.

  • Praktisk

    Ved tilmelding betales depositum på kr. 3000,-

    Ratebetaling kan altid aftales.

    Så snart jeg har modtaget din tilmelding og depositum, vil du modtage en mail med bekræftelse og du er sikret en plads på retreatet.

    Tilmelding er bindende. Ved framelding tilbagebetales depositum ikke.

    Det anbefales at du tegner din egen forsikring. Med en god forsikringsdækning kan du slappe af og glæde dig til et dejligt retreat og glæde dig over at der er styr på “alt det med småt”.

Det får du

7 vidunderlige dage med fokus på D I G

Ophold i skønne værelser/huse, de fleste med udsigt til havet.
7 x lækker sund morgenmad
7 x let vegetarisk frokost
5 x lækker græsk vegetarisk middag

Daglige morgengåture, meditation og havdyp/svømning på stranden, blid yoga inden morgenmaden. Eftermiddagssession med kropsforkælelse, mindfulness og afspænding.

Mulighed for 2 x akupunkturbehandling i skyggen, i haven.

Transport til og fra lufthavn, hvis du tager det anbefalede fly.

Plads til ro, reflektion, afslapning og selvkærlighed. TId til at trække stikket og give dig selv en oplevelse du kan leve meget længe på :-)

Skal du med?

 Du er altid velkommen til at kontakte mig, så vi kan tale sammen og du kan mærke efter om et retreat med mig, er noget for dig. 

Jeg glæder mig til at høre fra dig :-)